Hvordan fungerer det?

BikeRecycle sælger secondhand-cykler med garanti og 14-dages returret. 

Cyklerne har i begrænset perioder kørt på et cykelhold eller været lejecykel hos en af vores udvalgte partnere i maksimum to sæsoner. 

Det betyder, at cyklerne står som næsten nye. De er kontinuerligt blevet efterset og serviceret efter hver eneste tur og løbende tjekket af kompetente cykelmekanikere.

Som kunde hos BikeRecycle kan du derfor trygt købe secondhand-cykler af højeste kvalitet.

Her kan du læse om processen fra bestilling til levering.

  1. Bestilling

Køb af cykel foregår 100% online. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til cyklerne. 

Du har også mulighed for at aftale et møde med Jonathan på FaceTime, hvor vi gennemgår cyklen sammen med dig. Kvit og frit.

Når du bestiller din cykel på BikeRecycle.dk, får vi direkte besked om dit køb og vores professionelle mekanikere går i gang med klargørings-processen .

  1. Klargøring

Mekanikerne tjekker hele cyklen og alle komponenter igennem. 

Det betyder, at alt fra stellet til kæden, bremse-hydraulikken og gearskiftet bliver efterset. Alle cyklerne får, afhængigt af eventuel slitage, udskiftet bremseklodser, kæde, kassette, dæk og styrbånd. Hvis cyklen har hydrauliske skivebremser, så bliver bremsevæsken skiftet og ‘bleedet’ (udluftet). 

Til slut vaskes og renses cyklen helt i bund, så den nærmest ligner en helt ny. Det kan man bare ikke se på prisen ;-)

  1. Levering

Cyklen pakkes forsvarligt ind i et godt lag beskyttelse og kommes derefter ned i en solid, standard cykelkasse. 

Vi sender din cykel med speditør direkte hjem til din ønskede leveringsadresse. Du modtager efter afsendelse et tracking-nummer, hvor du kan følge dens rejse på vej hjem til dig.

Forventet leveringstid er: 3-5 hverdage.

Hvis du har spørgsmål til samling af styr, hjul og pedaler, så er vi kun et opkald væk. Hvis du ejer en fax, så send gerne én til os, ellers kan du "kun" ringe og skrive til os.

  1. 14 dages returret

Når du har samlet din cykel, så anbefaler vi, at du kører en lille test-tur, måske bare op og ned ad vejen.

Forhåbentlig mærker du køreglæden med det samme og føler, at cyklen og du er som et match-made-in-heaven. 

Hvis cyklen ikke gør dig helt tilfreds, så giver vi dig 14-dages returret.

14-dages returret gælder fra den dato cyklen bliver leveret til den ønskede leveringsadresse. Dvs. at du som kunde hos BikeRecycle har 14 dage til prøve cyklen og sende den retur, hvis eksempelvis stel-størrelsen mod forventning ikke passer.

Eneste betingelse er, at cyklen skal tilbageleveres i nøjagtig samme stand, som da du modtog den fra BikeRecycle.

BikeRecycle refunderer så snart, at vi har modtaget og gennemført et review af cyklen. Betalingen vil derefter indsættes på det anvendte kort for betalingen inden for 7-10 hverdage.